DBVVS logo
Varenr.: wifi-termostat

WiFi termostat - Til Langå pilleovne

Smart WiFi termostat som passer til Langå pilleovne - Se temperatur og lav ændringer via din telefon eller tablet.

Læs mere

Outlet pris: 1.200 kr - Se mere

1.500 kr
Ex. moms: 1.200 kr Fragt fra 90 kr

114 på lager - Levering: 1-2 hverdage

Få hjælp og rådgivning

Beskrivelse

Med en WiFi termostat er det muligt at styre din pilleovn, via en telefon eller tablet, uanset hvor du er i verden.

Normalt er en Langå pilleovn indstillet til holde en enkelt fast temperatur. Vil man skifte denne, skal man stå foran enheden og ændre på indstillingen. Med en WiFi termostat, kan dette gøres elektronisk via enten en fjernbetjening eller app.

Fjernkontrol af pilleovn giver den fordel, at du let og enkelt kan ændre på den ønskede temperatur, uden at skulle stå fysisk ved enheden. Det gør det muligt at optimere driften og forbruget af træpiller. Lav f.eks. natsænkning, så pilleovnen holder 16 grader mens I sover og selv skruer op til 23 grader en time før I vågner. Automatisk drift kan give store besparelser på træpiller, i længden.
 

Det er også muligt at lave dags- eller ugeprogrammer, så termostaten helt automatisk hæver og sænker temperaturen ud fra programmet. På den måde kan I lave et skræddersyet program der er tilpasset jeres behov for varme, som kører helt af sig selv.

Fordele ved en WiFi termostat:

  • Sænk eller hæv temperaturen via en app på telefon/tablet.
  • Lav dagsprogram eller ugeprogram, for automatisk at styre den ønskede temperatur.
  • Kan betjenes på termostatens skærm og med app til telefoner og tablets.
  • Kompatibel med iOS og Android styresystemerne.
  • Nem opsætning og betjening.

Vi har skrevet en dansk guide der grundigt beskriver hvordan opsætningen af WiFi termostaten foregår. Vi anbefaler alle interesserede kunder at tage et kig, så de kan gøre sig bekendte med hvad det indebærer. Klik her for at læse mere.

Vigtige forbehold:

Termostaten betjenes med smartphone/tablet. Et vist kendskab til disse er nødvendig, for at kunne bruge produktet. Opsætningen af termostaten kræver som minimum at du er komfortabel med at installere og bruge applikationer på din enhed.

Det er nødvendigt at I har et stabilt 2,4 GHz trådløst netværk i jeres bolig, som termostaten kan blive tilsluttet. Den kan ikke fungere uden. DBVVS har ikke mulighed for at hjælpe med netværksproblemer eller andet IT-support.

Termostaten kan køre på batterier (4 x AAA) eller strøm fra stikkontakten. Batterier medfølger ikke og ligeledes så medfølger der ikke en USB lader til strømkablet. En vilkårlig lader med USB-A indgang kan bruges.

Den medfølgende manual er på engelsk og appen den bruger, er ligeledes på engelsk. Vi har skrevet en online guide til opsætning, på dansk, men intet andet er på dansk.

Specifikationer
Navn WiFi termostat - Til Langå pilleovne
Varenr. wifi-termostat
VVS nr. 308570588
GTIN 05740026800257
Forbindelse 2,4 GHz trådløst internet
Batterier 4 x AAA (medfølger ikke)
Manual sprog Engelsk
App sprog Engelsk
FAQ
Hvilken app bruger termostaten?

Termostaten bruger appen "Smart Life" som findes både til iOS og Android. Du kan se mere her:

Apple/iOS: Smart Life på Apple Store

Android: Smart Life på Google Play Store

Hvordan foregår opsætningen?

Vi har skrevet en detaljeret guide på dansk, med billeder m.m., som beskriver forløbet. Du kan se guiden her.

Der medfølger en kort manual på engelsk, til termostaten. Der er også instruktioner i appen, igen på engelsk.
 

Hvilke krav er der til det trådløse internet?

WiFi termostaten virker kun når den er tilsluttet et 2,4 GHz trådløst netværk. Nogle nye routere laver kun et 5 GHz netværk som standard og i det tilfælde skal der ændres indstillinger i routeren, for at gøre et 2,4 GHz netværk tilgængeligt.

Vi anbefaler at du bekræfter at du har et 2,4 GHz netværk i den bolig hvor termostaten skal bruges, før dit køb. DBVVS kan ikke yde IT-support til dit hjemmenetværk.

Hvilke begrænsninger har termostaten?

Af sikkerhedsmæssige grunde, er det ikke muligt at starte en helt slukket (off tilstand) pilleovn, via appen eller termostatens skærm.

Vores pilleovne kører start/stop, hvilket betyder at de starter når termostaten måler en for lav temperatur og kører indtil termostaten måler en temperatur der er høj nok, hvorefter de stopper. Når de ikke kører, er de i standby tilstand. Hvis de er helt slukket så er et tryk på den fysiske knap ved enheden det eneste som kan starte dem.

Det er f.eks. ikke muligt at slukke en pilleovn der står i et sommerhus, før man tager hjem, og så starte den via appen inden man tager derop igen. Pilleovnen skal som minimum være tændt og stå i standby. Man kan dog sætte den ønskede temperatur meget lavt, f.eks. 5 grader, hvilket vil gøre at pilleovnen ikke starter af sig selv alligevel, fordi der sjældent bliver så koldt. Når man så skal i sommerhus igen, kan man ændre temperaturen til 23 grader og pilleovnen starter.

Ligeledes så kan termostaten kun sende en anmodning om at starte, til pilleovnen/pillefyret. Der kan være andre faktorer som forhindrer at denne starter, f.eks. mangel på træpiller eller rengøring.

Kan termostaten også bruges til Langå pillefyr?

Ja, men med begrænset funktionalitet.

Du kan ikke regulere på temperaturen som pillefyret er sat til at lave, med WiFi termostaten. Den kan udelukkende sende et start eller stop signal til pillefyret, når termostaten måler en for lav temperatur i det rum den står i. 
 

Energimærke