DBVVS logo

Info om montering og betingelser

Vi tilbyder professionel montering af vores produkter, herunder:

En standard montering inkluderer kørsel, installation, første opstart og justering. Evt. rør, fittings og andet nødvendigt tilbehør, skal købes adskilt. Vi kan rådgive om netop hvad en fuld installation kræver, hvis du kontakter os på 4087 2222 eller [email protected].

Køb af montering

Du tilkøber montering ved at tilføje et ekstra produkt til din kurv på shoppen. Du kan finde de individuelle monteringsprodukter foroven her på siden. Ved ønske om montering på ikke brofaste øer, vil der være et ekstra færgetillæg.

Efter køb af montering

Når du har købt et produkt inkl. montering, kontakter vi dig inden for kort tid for at aftale nærmere. Der er nogle praktiske ting som skal aftales og vi skal bruge en række informationer om din bolig og placering af produktet, helt specifikt:

  • Hvor produktet skal stå og billeder af rummet, helst fra flere vinkler. 8-10 billeder er bedst.
  • Information om din skorsten og dens mål.
  • Billeder og information om de eksisterende rør som der skal tilsluttes til. Gerne 8-10 billeder.
  • Tidspunkt vi kan komme på besøg.

Til sidst når vi har modtaget de nødvendige billeder m.m., gennemgår vi materialet inden vi kommer ud til dig.

Betingelser for montering

Vi forsøger så vidt muligt at samle flere monteringer i et område, inden vi tager afsted. Så der kan forekomme op til 3 ugers ventetid fra køb af monteringen.

Hvis I ønsker montering hurtigst muligt, kan I betale vores timepris på 400 kr. + moms per påbegyndt køretime, så kommer vi lige når det passer jer, dog kun hverdage.

Vores montør kommer alene og udfører ikke tunge løft. Hvis produktet skal monteres i kælder eller på 1. sal, er det kundens ansvar at få flyttet produktet til den korrekte placering inden vi ankommer.

Vi kan ved lejlighed være behjælpelige med at få et produkt på plads, hvis det er aftalt på forhånd og der er en eller flere i husstanden som kan assistere med løft. Vi tager sikkerheden for vores montører meget alvorligt og forbeholder os retten til at afvise et evt. uforsvarligt løft eller andet som kan mindske sikkerheden for montøren eller andre parter.

Vi nedtager ikke eksisterende anlæg, beholdere, m.m., det er kundens eget ansvar at fyrrum eller andet er ryddet og klargjort. Vi kan, i nogle tilfælde og altid efter aftale, afmontere det gamle produkt og skubbe det en smule til siden.

Bemærk:

Nye eller ændrede installationer af pilleovne og pillefyr, kræver godkendelse af skorstensfejeren inden de kan tages i brug. DBVVS ApS hæfter ikke for problemer under den proces, herunder godkendelse af fyrrum og indretning, godkendelse af aftræk i skorsten eller andre problemer med skorstenens forhold.

Energimærke