Guide til kølemiddel

Kølemiddel bruges i moderne varmeanlæg til at optage, flytte og afgive varmeenergi. Det er en central del i varmepumper og airconditionanlæg. Kølemiddel har typisk et meget lavt kogepunkt, hvilket gør det muligt for varmeanlægget at bruge fordampningen og kondenseringen af kølemidlet til at generere varme til boligen.

Der findes flere forskellige typer kølemidler, som anvendes i varmeanlæg, og valget af kølemiddel har stor betydning for både effektivitet og miljøpåvirkning. Tre af de mest kendte kølemidler brugt til varmeanlæg i dag er R410A, R32 og R290.

Global Warming Potential, også kaldet GWP, er beregningen på, hvor stor en klimapåvirkning et kølemiddel har sammenlignet med CO₂. En GWP-værdi på 200 betyder at 1 kg kølemiddel bidrager 200 gange mere til drivhuseffekten end 1 kg CO₂.

Den typiske luft til luft-varmepumpe vil benytte under 1 kg kølemiddel, mens en luft til vand-varmepumpe bruger et sted mellem 1-5 kg. Selvom alle varmeanlæg er bygget til at holde på deres kølemiddel, vil der over tid ofte ske gradvise udslip af kølemidlet. Har du et ønske om at være mere miljøvenlig, så bør du derfor se efter et varmeanlæg, der benytter kølemiddel med et lavt GWP.

Det er lovpligtigt at bruge en certificeret køletekniker eller kølemontør til installationen eller nedlukningen af dit varmeanlæg. Bruger varmeanlægget over 2,5 kg kølervæske, skal du bruge en kølemontør til opgaven og er den 2,5 eller mindre, skal du bruge en køletekniker.

Bruger du en varmepumpe kan du også være omfattet en lovpligtig periodisk servicering afhængigt af kølemiddelmængden. Anlæg med 3-5 kg skal serviceres hvert 2. år, mens anlæg med over 5 kg skal serviceres årligt. Varmepumper med under 3 kg kølemiddel er ikke omfattet af et lovkrav om service. Det er dog altid en god idé at få serviceret din varmepumpe periodisk, for at være sikker på at den har en korrekt mængde kølemiddel og at den kører optimalt.

Fra januar 2027 vil det ikke længere være lovligt at sælge eller idriftsætte luft-vand og vand-vand mono-blok varmepumper op til 50 kW, der anvender et kølemiddel på over 150 GWP. Det samme bliver i 2029 gældende for luft-luft varmepumper og klimaanlæg op til 12 kW. Dette er som konsekvens af EU's klimalovgivning, der arbejder i retning af den grønne omstilling. Dette kan være særligt relevant at tage stilling til hvis du i dag overvejer at købe et nyt varmeanlæg der benytter kølemidlet R410A eller R32. Grundet udfasningen vil det i fremtiden blive dyrere og mere besværligt at anskaffe kølemiddel til vedligeholdelsen af varmeanlæg med disse kølemidler.

R410A har i mange år været et af de mest anvendte kølemidler i varmeanlæg i Danmark. Det er kendt for sin stabilitet og gode ydeevne, men har en meget høj GWP-værdi på 2088, hvilket betyder, at det kan have en betydelig påvirkning på klimaet, hvis det slipper ud i atmosfæren. 
R32 er et syntetisk kølemiddel, der har en GWP-værdi på 675. R32 er samtidig mere energieffektiv, så der skal bruges færre kg i et varmesystem sammenlignet med R410A. R32 kræver dog korrekt håndtering, da det er let brændbart, men i praksis anses det for sikkert, når det bruges i godkendte systemer.

R290, også kendt som propan, er et naturligt kølemiddel, der bliver mere og mere populært. Det har en meget lav GWP-værdi på 3 og er derfor et af de mest miljøvenlige valg på markedet. Samtidig har det fremragende termodynamiske egenskaber, som gør det særdeles effektivt i varmepumper. Derfor kræver varmepumper med denne type kølemiddel typisk endnu mindre kølemiddel end R32 eller R410A. Da varmeanlæg med de andre kølemidler udfases i 2027, vil systemer med R290 også klart være blandt de bedste investeringer i fremtiden. R290  Ulempen er, at det er brandfarligt, hvilket stiller højere krav til installation og sikkerhed. Er du nysgerrig på klimavenlige varmepumper, så kan du se vores udvalg og muligheder ved at klikke her.