Vi har udviklet et effektivt pillefyr der er billigt, enkelt at betjene og meget nemt at rengøre
Træpillefyret er designet så det kan stilles helt op ad væggen. Der er ikke rør eller aftræk på bagsiden.
Alle vores pillefyr har en høj virkningsgrad på mindst 91 %. Du kan spare over 50 % på din varmeregning ved fyring med træpiller, i forhold til olie eller naturgas. Vi tilbyder også professionel montering.
2.000,00 kr. – 2.500,00 kr.Prisinterval: 2.000,00 kr. til 2.500,00 kr. inkl. moms
31.000,00 kr. – 38.000,00 kr.Prisinterval: 31.000,00 kr. til 38.000,00 kr. inkl. moms
29.000,00 kr. – 48.000,00 kr.Prisinterval: 29.000,00 kr. til 48.000,00 kr. inkl. moms
35.340,00 kr. – 38.910,00 kr.Prisinterval: 35.340,00 kr. til 38.910,00 kr. inkl. moms
Langå pillefyr er et komplet træpillefyr, der er udviklet til at give dig billig og bekvem opvarmning uden dyre servicebesøg. Fyret består af tre hoveddele:
Alle Langå pillefyr er naturligvis testet og godkendt efter EN 303-5 klasse 5, og de leveres med prøvningsattest til skorstensfejeren. Alle Langå træpillefyr har desuden energimærket A+++.
Et træpillefyr består af tre dele: et pillemagasin, en kedel og en brænder.
Du fylder træpillerne i magasinet. Derfra bliver de automatisk ført over i brænderen i takt med, at forbrændingen kræver nye piller. Overførslen sker med en snegl, som doserer pillerne jævnt og præcist. En indbygget blæser sørger hele tiden for den luft, der skal bruges til forbrændingen. Vi anbefaler, at du bruger piller på 6 mm.
Det kræver cirka fem tons træpiller om året at opvarme et standard parcelhus. Der er ikke afgift på træpiller, og det gør dem til en billig form for opvarmning. Det tager cirka en uge at tømme magasinet til fyret, hvorefter der skal fyldes træpiller i på ny. Det præcise forbrug varierer med vejret og med husets varmebehov, så magasinet kan holde både kortere og længere.
Der er mange træpillefyr på det danske marked, hvor det anbefales at få et årligt servicebesøg af en tekniker. Det kan være af flere grunde. Fyret skal måske tages fra hinanden for at blive renset og serviceret korrekt, eller det skal løbende justeres for at køre optimalt. Det er en markant ekstra udgift, som vi med Langå pillefyr bevidst har valgt at undgå.
Al vedligeholdelse kan klares af dig selv, og vi har aldrig haft behov for at sende en tekniker ud til et af vores fyr. Alting kan klares selv, eller med vores hjælp, hvis du får brug for det. Det er mange penge sparet i længden.
Som noget helt unikt er vi det eneste pillefyr på markedet, hvor brændehovedet rengør sig selv automatisk og derved holdes helt frit for slagger.
Andre modeller, som for eksempel Blackstar, Woody, RTB og Scotte, har en kompressor i fyrrummet for at holde brænderen ren. Ofte er denne kompressor et tilkøb, og uden den skal du selv rense brændehovedet manuelt cirka en gang om ugen. Langå pillefyr er derimod designet med denne funktion indbygget fra start, så du sparer både penge og besvær.
Vi har udviklet alle vores pillefyr, så de kræver minimal vedligeholdelse:
Et pillefyr passer især godt, hvis du bor i et hus uden adgang til fjernvarme eller naturgas, eller hvis du gerne vil væk fra dyr olie- eller gasopvarmning. Du skal have plads til både fyr og pillemagasin i fyrrummet eller et anneks, og der skal være en skorsten eller mulighed for at etablere en. Er du i tvivl om, hvorvidt et pillefyr er den rigtige løsning til netop dit hus, hjælper vi dig gerne med at vurdere det.
Mange vælger et pillefyr som afløser for et gammelt olie- eller gasfyr. Vi hjælper dig med at finde den rigtige størrelse til dit hus og med at vurdere, hvordan fyret bedst kan tilsluttes dit eksisterende varmeanlæg, så du kommer godt fra start. Spørg os også, om der aktuelt findes tilskud eller støtte til udskiftning.
Skifter du til pillefyr, skal du også tænke over, hvor pillerne skal opbevares. Træpiller skal holdes tørre. De kan typisk købes i sække på palle eller som løs vare leveret til et pillelager. Hvor meget plads du skal afsætte, afhænger af dit forbrug og af, hvordan du vælger at få pillerne leveret. Med et forbrug på cirka fem tons om året til et standard parcelhus er det en god idé at planlægge lagerpladsen, inden fyret bliver installeret. Vi rådgiver gerne om, hvad der passer bedst til netop dit hus og din fyrrumsplacering.
Kontakt os gerne for gratis og professionel rådgivning om pillefyr:
Er du sikker på, at du vil fjerne alle varer fra kurven?