Produkter

Bio Mobitek er en producent af biomasseanlæg til fjernvarme og industri. Vi kan tilbyde komplette varmeløsninger fra 150 kW til 10 MW.

DBVVS Industri er forhandler af Bio Mobitek i Danmark

Nøglefærdige løsninger med stor fleksibilitet

Bio Mobiteks nøglefærdige løsninger er fleksible og skræddersyet til kundens specifikke behov. Målet er at levere varmeanlæg, der er effektive, driftssikre og nemme at implementere og vedligeholde.

Hvert projekt starter med en undersøgelsesfase, hvor vi i samarbejde med kunden, finder ud af den mest optimale løsning. Vi forstår at hver kundes behov er individuelle og derfor tilpasser vi altid vores varmeløsninger så de er skræddersyet til kundens varmebehov, infrastruktur, pladsbegrænsninger og driftsforhold. På baggrund af disse oplysninger udvikler vi så i samarbejde med Bio Mobitek en varmeløsning, som opfylder alle kundens kriterier og ønsker.

Vi tager os af alle aspekter af projektet, herunder valg af passende udstyr, integration af avancerede styringssystemer og overholdelse af relevante standarder og regler. Arbejdet der udføres omfatter design, produktion, installation og opstart af varmesystemet.

Anlæg fra 150 kW til 10 MW

Vi kan tilbyde alt fra mindre løsninger med en kapacitet på 150 kW, til store og kraftfulde systemer med en kapacitet på op til 10 MW.

Mobiteks evne til at designe og levere varmeløsninger i et bredt spænd af ydelser, giver os mulighed for at imødekomme mange forskellige behov. Uanset om det drejer sig om at opvarme en lille bygning, forsyne fjernvarme eller understøtte industrielle processer, har vi ekspertisen og erfaringen til at levere pålidelige og effektive varmeløsninger.

De mindre varmeløsninger på 150 - 1000 kW er velegnede til mindre bygninger, boligkomplekser eller områder med lavere varmebehov. Disse kompakte systemer kan installeres nemt og hurtigt og tilbyder pålidelig opvarmning.

Mobiteks store varmeløsninger med en kapacitet på op til 10 MW kan håndtere betydelige varmebelastninger og er velegnede til større anlæg, industrielle faciliteter eller større fjernvarmenetværk. Disse kraftfulde systemer sikrer pålidelig varmeforsyning og er designet til at opfylde strenge driftskrav.

Kontakt os i dag for at diskutere jeres varmebehov, uanset om de er små eller store, og lad os hjælpe med at finde den perfekte varmeløsning til jer.

Modulsystemer

Bio Mobitek har ekspertise i at udvikle og producere kompakte, modulære varmecentraler. De kan etableres som selvstændige bygninger med tag, isolering osv., til opstilling på lokationen. Har man allerede pladsen, kan hele varmecentralen også leveres i én eller flere modulære enheder som kan opstilles i en hal, fabrik, m.m.

Fordelene ved kompakte moduler er mange. Det modulære design giver mulighed for nem transport og hurtig installation på lokationen. De er desuden også pladsbesparende og kan nemt tilpasses og udvides efter behov.

Varmecentralen kan enten kobles på et eksisterende lager med brændsel eller på et lignende modul til lager, også produceret af Bio Mobitek.

Sidst men ikke mindst, så gør den modulære opbygning også at varmecentralen er særdeles fremtidssikret, da der er rig mulighed for at bygge til på sigt, hvis behovet skulle opstå.

Om Bio Mobitek

Bio Mobitek er et Estlandsk firma som er etableret i 2012. De laver komplette biomasseanlæg fra 150 kW til 10 MW, med fokus på modulært design og hurtig opstilling.

Deres koncept er at lave hele anlæg i ét eller flere moduler, som let kan etableres i eksisterende bygninger eller alternativt opstilles som nye mindre selvstændige bygninger.

Udvikling, produktion og kvalitetssikring foregår på Bio Mobiteks fabrik i Estland, hvorefter de selv fragter den færdige varmecentral ud til kunden, opstiller den og laver opstarten. Det giver meget hurtig opsætning og minimal forstyrrelse på lokationen hvor varmecentralen skal stå.

Bio Mobitek har leveret mange kedelcentraler til bl.a. Sverige, Norge og Finland. De er altså allerede særdeles velkendte med det skandinaviske klima og de forskellige love og regelsæt for større kedelanlæg. Derfor var det et oplagt valg for os hos DBVVS Industri, at vælge Bio Mobitek som kedelleverandør til vores store varmeanlæg.

Bliv kontaktet