...

4,8 på Trustpilot

inkl. moms

WiFi termostat – Til Langå pilleovne

Varenummer wifi-termostat Kategorier ,

Smart WiFi termostat som passer til Langå pilleovne – Se temperatur og lav ændringer via din telefon eller tablet.

1.500,00 kr. inkl. moms

371 på lager (kan bestilles som restordre)

Med en WiFi termostat er det muligt at styre din pilleovn, via en telefon eller tablet, uanset hvor du er i verden.

Normalt er en Langå pilleovn indstillet til holde en enkelt fast temperatur. Vil man skifte denne, skal man stå foran enheden og ændre på indstillingen. Med en WiFi termostat, kan dette gøres elektronisk via enten en fjernbetjening eller app.

Fjernkontrol af pilleovn giver den fordel, at du let og enkelt kan ændre på den ønskede temperatur, uden at skulle stå fysisk ved enheden. Det gør det muligt at optimere driften og forbruget af træpiller. Lav f.eks. natsænkning, så pilleovnen holder 16 grader mens I sover og selv skruer op til 23 grader en time før I vågner. Automatisk drift kan give store besparelser på træpiller, i længden.
Det er også muligt at lave dags- eller ugeprogrammer, så termostaten helt automatisk hæver og sænker temperaturen ud fra programmet. På den måde kan I lave et skræddersyet program der er tilpasset jeres behov for varme, som kører helt af sig selv.

Fordele ved en WiFi termostat:

  • Sænk eller hæv temperaturen via en app på telefon/tablet.
  • Lav dagsprogram eller ugeprogram, for automatisk at styre den ønskede temperatur.
  • Kan betjenes på termostatens skærm og med app til telefoner og tablets.
  • Kompatibel med iOS og Android styresystemerne.
  • Nem opsætning og betjening.

 

Vi har skrevet en dansk guide der grundigt beskriver hvordan opsætningen af WiFi termostaten foregår. Vi anbefaler alle interesserede kunder at tage et kig, så de kan gøre sig bekendte med hvad det indebærer. Klik her for at læse mere.

Vigtige forbehold:

Termostaten betjenes med smartphone/tablet. Et vist kendskab til disse er nødvendig, for at kunne bruge produktet. Opsætningen af termostaten kræver som minimum at du er komfortabel med at installere og bruge applikationer på din enhed.

Det er nødvendigt at I har et stabilt 2,4 GHz trådløst netværk i jeres bolig, som termostaten kan blive tilsluttet. Den kan ikke fungere uden. DBVVS har ikke mulighed for at hjælpe med netværksproblemer eller andet IT-support.

Termostaten kan køre på batterier (4 x AAA) eller strøm fra stikkontakten. Batterier medfølger ikke og ligeledes så medfølger der ikke en USB lader til strømkablet. En vilkårlig lader med USB-A indgang kan bruges.

Den medfølgende manual er på engelsk og appen den bruger, er ligeledes på engelsk. Vi har skrevet en online guide til opsætning, på dansk, men intet andet er på dansk.