Guide til kølemiddel
Kølemiddel bruges i moderne varmeanlæg til at optage, flytte og afgive varmeenergi. Det er en central del i varmepumper og airconditionanlæg. Kølemiddel har typisk et meget lavt kogepunkt, hvilket gør det muligt for varmeanlægget at bruge fordampningen og kondenseringen af kølemidlet til at generere varme til boligen.
Der findes flere forskellige typer kølemidler, som anvendes i varmeanlæg, og valget af kølemiddel har stor betydning for både effektivitet og miljøpåvirkning. Tre af de mest kendte kølemidler brugt til varmeanlæg i dag er R410A, R32 og R290.
Global Warming Potential
Global Warming Potential, også kaldet GWP, er beregningen på, hvor stor en klimapåvirkning et kølemiddel har sammenlignet med CO₂. En GWP-værdi på 200 betyder at 1 kg kølemiddel bidrager 200 gange mere til drivhuseffekten end 1 kg CO₂.
Den typiske luft til luft-varmepumpe vil benytte under 1 kg kølemiddel, mens en luft til vand-varmepumpe bruger et sted mellem 1-5 kg. Selvom alle varmeanlæg er bygget til at holde på deres kølemiddel, vil der over tid ofte ske gradvise udslip af kølemidlet. Har du et ønske om at være mere miljøvenlig, så bør du derfor se efter et varmeanlæg, der benytter kølemiddel med et lavt GWP.
Brug altid en køletekniker eller en kølemontør
Det er lovpligtigt at bruge en certificeret køletekniker eller kølemontør til installationen eller nedlukningen af dit varmeanlæg. Bruger varmeanlægget over 2,5 kg kølervæske, skal du bruge en kølemontør til opgaven og er den 2,5 eller mindre, skal du bruge en køletekniker.
Bruger du en varmepumpe kan du også være omfattet en lovpligtig periodisk servicering afhængigt af kølemiddelmængden. Anlæg med 3-5 kg skal serviceres hvert 2. år, mens anlæg med over 5 kg skal serviceres årligt. Varmepumper med under 3 kg kølemiddel er ikke omfattet af et lovkrav om service. Det er dog altid en god idé at få serviceret din varmepumpe periodisk, for at være sikker på at den har en korrekt mængde kølemiddel og at den kører optimalt.
EU f-gas-forordning i 2027
Fra januar 2027 vil det ikke længere være lovligt at sælge eller idriftsætte luft-vand og vand-vand mono-blok varmepumper op til 50 kW, der anvender et kølemiddel på over 150 GWP. Det samme bliver i 2029 gældende for luft-luft varmepumper og klimaanlæg op til 12 kW. Dette er som konsekvens af EU’s klimalovgivning, der arbejder i retning af den grønne omstilling. Dette kan være særligt relevant at tage stilling til hvis du i dag overvejer at købe et nyt varmeanlæg der benytter kølemidlet R410A eller R32. Grundet udfasningen vil det i fremtiden blive dyrere og mere besværligt at anskaffe kølemiddel til vedligeholdelsen af varmeanlæg med disse kølemidler.
Forskellige typer kølemiddel til varmeanlæg
R410A har i mange år været et af de mest anvendte kølemidler i varmeanlæg i Danmark. Det er kendt for sin stabilitet og gode ydeevne, men har en meget høj GWP-værdi på 2088, hvilket betyder, at det kan have en betydelig påvirkning på klimaet, hvis det slipper ud i atmosfæren.
R32 er et syntetisk kølemiddel, der har en GWP-værdi på 675. R32 er samtidig mere energieffektiv, så der skal bruges færre kg i et varmesystem sammenlignet med R410A. R32 kræver dog korrekt håndtering, da det er let brændbart, men i praksis anses det for sikkert, når det bruges i godkendte systemer.
R290, også kendt som propan, er et naturligt kølemiddel, der bliver mere og mere populært. Det har en meget lav GWP-værdi på 3 og er derfor et af de mest miljøvenlige valg på markedet. Samtidig har det fremragende termodynamiske egenskaber, som gør det særdeles effektivt i varmepumper. Derfor kræver varmepumper med denne type kølemiddel typisk endnu mindre kølemiddel end R32 eller R410A. Da varmeanlæg med de andre kølemidler udfases i 2027, vil systemer med R290 også klart være blandt de bedste investeringer i fremtiden. R290 Ulempen er, at det er brandfarligt, hvilket stiller højere krav til installation og sikkerhed. Er du nysgerrig på klimavenlige varmepumper, så kan du se vores udvalg og muligheder ved at klikke her.
Hvad er en luft til luft-pumpe?
En luft til luft-pumpe er en type varmepumpe, som indhenter varm luft udefra og disponerer den til luften indenfor. Med denne pumpe får du en strømeffektiv løsning, der kan bruges året rundt og som har en høj virkningsgrad. Den kan med fordel monteres i sommerhuset, kolonihavehuset, garagen eller andre steder, hvor det ikke er så oplagt med en radiator. Uanset hvor du skal bruge din luft til luft-pumpe, bør du få den monteret i det rum, du gerne vil have varmet op.
For dem, der gerne vil vide, hvad en luft til luft-pumpe er, er det vigtigste nok effektiviteten. Det er en meget effektiv varmekilde, som vurderes at producere 4 kWh varme for hver kWh el brugt. Du får mest ud af din pumpes drift, hvis der er fri passage for luften gennem hele huset. I åbne husholdninger er en varmepumpe med luft til luft en oplagt løsning, for den er velegnet til at sprede varmen i huset og få luften cirkuleret.
-
Langå Varmepumpe – Luft til luft
4.800,00 kr. – 8.800,00 kr.Prisinterval: 4.800,00 kr. til 8.800,00 kr. inkl. momsVælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden-
- 3,4 kW
- 5,1 kW
- 7,5 kW
Hvad koster en varmepumpe?
Montering af varmepumper
Vil du være sikker på, at din nyindkøbte Langå varmepumpe bliver installeret helt korrekt, skal du vælge os til opgaven! Hos os koster en komplet montering af varmepumpe 25.500 kr., og vi kommer altid to mand ud og bliver færdige med opgaven samme dag. Det er en kæmpe fordel for dig, fordi det betyder, at du ikke kommer til at undvære varme eller varmt vand længere end højst nødvendigt. Vi monterer vores varmepumper i hele landet, bortset fra ikke-brofaste øer. Vi er også VE-godkendte, så du kan bruge dit energitilskud hos os uden problemer.
Vi tilbyder også montering af luft til luft varmepumper fra 3.995 kr., monteret af en professionel kølemontør.
Vores massive erfaring er desuden en anden grund til, at du med fordel kan vælge os til monteringsopgaven. Vi kender de problemer, som kan opstå undervejs, og vi forstår at løse dem.
Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?
Det er svært at sige helt præcist, hvor meget strøm en varmepumpe bruger, og derfor er det også svært at sige præcis, hvad den koster i drift. Der er nemlig flere ukendte faktorer, der gør sig gældende. Sagen er, at kWh-forbruget på varmepumper varierer mellem forbrugere og år. Følgende er blot nogle af de faktorer, som spiller ind:
- Temperaturen, du gerne vil opnå med varmepumpen
- Størrelsen på dit hus har indflydelse på forbruget af strøm
- Dårlig isolation kan gå ud over varmepumpens driftsomkostninger
- Et år med meget kulde kan kræve højere strømforbrug
Når det kommer til, hvor meget strøm en varmepumpe bruger, kan du være sikker på, at den både bruger en relativt lav mængde strøm og koster mindre i drift i forhold til mange andre energikilder. Som regel er varmepumpen billigere i drift end eksempelvis en el-radiator. Et estimat er, at varmepumper bruger omkring 1 kWh for at producere 3–5 kWh varme til huset. Dette betyder, at de kun bruger omkring en fjerdedel af den elektricitet, som en el-radiator skulle bruge for at opvarme et hus.
